Vemmelev Skovlav
Vemmelev Skovlav
Skovstuen, Slagelse Landevej 128 v/ Bakkely Skov
 

Skovlavet

Du kan blive medlem af Vemmelev Skovlav for 50 kr. om året pr husstand. Hermed støtter du skovlavets arbejde for lokalsamfundet. 
Årskontingentet løber fra Sankt Hans (23.6) og et år frem.
Ønsker du at blive medlem, kontakt da kasserer Doris Lystrup på 3066 0852.

Vemmelev Skovlav laver forskellige arrangementer til glæde for lokalsamfundet. Her er eksempler skovlavets arbejde:

Skovlavets sæson starter med generalforsamling 23.juni, hvorefter der er stort sankthansbål i skoven. Mange Vemmelevborgere deltager hvert år. Der er god stemning, og der er altid sat festtelt op, hvor man kan forsyne sig med kaffe, kage og drikkevarer, ligesom der er snobrød til de yngste.

Første lørdag i august er der fugleskydning i skoven. Det er meget festligt, og alle medlemmer kan være med. Det kan du læse mere om her.

I samarbejde med spejderne arrangerer skovlavet, at byens juletræ bliver opstillet. Sidste torsdag inden december tændes træet, men forinden går spejderne i procession fra skoven og gennem gaderne med olielamper, og de ender ved det store juletræ, hvor der serveres varm kakao.

Omkring 1.december sælges juletræer og de efterhånden berømte æbleskiver med gløgg. Det foregår i Skovstuen ved indgangen til Bakkely Skov, og i granplantagerne heromkring. Det er "fæld selv"-juletræer, og det kan man få en rigtig hyggelig familietur ud af.
 
Lav din egen hjemmeside med mono.net